FOKUS 3, NEDBRYDENDE TANKER

Fokus mod lavt selvværd og andre nedbrydende tanker

Mange mennesker er vokset op med en indprentet overbevisning om, at de ikke er noget værd i sig selv. De har ofte en tyrkertro på, at de ikke er gode til noget og ikke har menneskelige værdier, der er værd at elske. 

De oplevede måske i deres barndom, at de kun blev vist omsorg og opmærksomhed, når de havde udrettet noget: Det være alt fra at gøre rent og lave mad til at få 12 i dansk stil. 

Mennesker, der er vokset op med denne form for manglende anerkendelse af deres eget værd, vil ofte lære en adfærd, hvor de vedvarende skal bevise overfor andre, at de er værd at elske og bruge tid sammen med. De forsøger at "gøre sig uundværlige". Hjælpe med haven; at flytte, male stuen; tage overarbejdet; bage kagen til vejfesten. Listen kan være lang. 

Det kan bevirke, at man overbelaster sig selv i forsøget på bevisførelsen. Det kan gå så slemt, som at tiden til en selv ikke er der, for al tid bliver brugt på at vise, at man er værd at elske. 

Der kan opstå stress, fordi tiden til en selv ikke er der. Energien heller ikke, for al fokus bliver brugt på at bevise, at man er værd at holde af. 

Det vil være et godt valg at få løst det bagvedliggende traume med hjælp fra hypnose. Det er målrettet og tidshorisonten er kort.

Det er dog også muligt selv at ændre sit fokus over tid. Det vil give en betydeligt længere tidshorisont, men kan stadig flytte meget. 

Du skal "blot" skrive tre ord ned hver dag om noget ved dig selv, som du elsker eller er stolt af. Det må aldrig være det samme, så når du én gang har skrevet en egenskab eller andet, ved dig selv, kan du ikke genbruge ordet en anden dag. 

Når du får en tanke til noget, du vil skrive, så spørg dig selv, om det er din stolthed eller en andens: Specielt mødre kan have en tendens til at forveksle deres stolthed af deres børn med stolthed af sig selv og eksempelvis rose barnets opdragelse. Du kan ikke skrive: ”Jeg er stolt af mit barns gode opdragelse”. Til gengæld er det okay at skrive: ”Jeg er stolt af, at jeg formåede at være konstruktiv i samtalen med min datter i dag, så vi sammen fandt en løsning”.

Du kan lave denne øvelse så længe, du finder den givende. Nogle laver den nogle år, andre livet ud. 

At sige nej

En anden væsentlig ting, der er godt at have øje for, er at have en strategi for, hvordan du kan få sagt nej. Du har jo den her ide om, at folk kun er sammen ed dig, så længe du yder noget, så det er svært at sige nej. Andre har jo også en forventning om, at du vil sige ja, for det plejer du altid at gøre. Strategien er simpel: Undgå at give et svar med det samme, når du bliver bedt om en tjeneste. 

I stedet, når du bliver spurgt, om du kan hjælpe med det ene eller det andet, starter du altid med at svare, at du lige skal finde ud af det, for du har vidst en løs aftale den dag, eller manden har vist talt om noget, I skal. 

Er det en løgn? Nej, for du har måske en aftale med dig selv.

Dit vigtigste ansvar er dig selv: At sørge for, at du har det godt. For at have det godt er du nødt til at lave ting, du holder af. Du er også nødt til at slappe af og bare være dig. Så måske det er den aftale, du har.

Så hvis der ikke står noget i kalenderen, så behøver du ikke at sige ja til at hjælpe. Du må gerne sige nej, hvis du ikke har lyst, eller hvis du ved, at nu har du brug for at slappe af.

Det kan bare være svært i starten at sige nej, når du står overfor den, der beder om hjælp. Derfor strategien med lige at vente med at svare, til du er kommet hjem. Det er lettere at sende en besked eller ringe op. Med tiden bliver du givet bedre til at mærke dig selv og til at sige nej, når du står overfor  en person.