| Som 12 årig var jeg engang på vej hjem på gåben. Det
var efterår, mørkt og sent. Idet jeg svingede op ad gaden, hvor jeg
boede, bemærkede jeg en mand, der kom gående imod mig ca. 40 meter væk. Normalt
var jeg ikke et ængsteligt barn, men lige denne aften faldt der en
tanke ind i mit hoved: Han er en ond mand, ham der. Pia, du skal passe
på! Min ængstelse steg, jo tættere han kom på og jeg var meget opmærksom på hans bevægelser. Idet han passerede mig, så jeg ham ind i øjnene og jeg havde aldrig i mit liv set så onde øjne. Lad
mig bare sige med det samme, at i årene efter løb jeg på ham ind
imellem, og han var en ganske almindelig tilforladelig mand. Så hvorfor er det nu interessant at fortælle denne historie her? Det er det, fordi næsten alle af de mennesker, der kommer her for at få hypnotisk hjælp til dette eller hint, allerede er i hypnose...Så behandlingen går ud på at få dem ud af den hypnose, de har placeret sig selv i. Kan du følge mig? For er du nogensinde blevet ædt af en edderkop; stukket ihjel af en bi eller ramt af et lyn? Nej vel. Tror du, at du ikke må sætte grænser; sige nej eller have dine egne meninger? Kan du se, at det er dine tanker, der skaber din virkelighed og får dig til at tro noget og agere der efter? Så
ja, behandlingen går ud på at få dig tilbage til begyndelsen: Til
dengang, hvor du ikke var bange for noget og vidste præcis, hvad der var
godt for dig. Se, så simpelt er det :) |