Rygestop her hos mig starter med en samtale, hvor vi blandt andet taler om, hvad den primære årsag var til, at du startede med at ryge: Hvad var det, du ønskede at opnå. Var det vennerne, der også røg; handlede det om at være sej eller måske var du i oprør i forhold til forældre eller var der en hel anden årsag.
Derefter taler vi om, hvorfor du stadig ryger og om alle de forskellige cigaretter, der kan ryges: vanesmøger, belønningssmøger, festsmøger osv. og også om de forskellige typer af rygere, der findes.
Det er vigtigt at snakke om, hvorvidt du før har forsøgt at stoppe, og hvad det var, der gik galt samt at give dig værktøjer til at flytte dine tanker samt en forståelse af, hvordan man som ryger lyver for sig selv.
Efter samtalen får du sat ørenåle i. Det er meget små nåle, som du går med de næste syv til ti dage. Der bliver sat små plastre over, så du kan sagtens bade, mens de sidder der. Nålene afhjælper de fysiske symptomer, du kan få, når du stopper og de giver også mere ro.
Derefter bliver du hypnotiseret. Hypnosen afhjælper de psykiske symptomer, du kan få ved et rygestop. Ikke alle oplever det, men nogle bliver kede af det, når de stopper med at ryge: Måske tænker de hele tiden på cigaretter og her kan hypnosen hjælpe. Hypnosen får også erindringen om at ryge til at ændre sig og styrker dig i det fantastiske i at være ikke-ryger.
Vi slutter af med lige at runde, om det hele er forstået og hvordan det føles.